Sommer- eller vinterdæk – hvorfor er det vigtigt?

Skal du købe nye dæk til bilen? Så har du med garanti fundet ud af, hvor meget der skal overvejes inden købet. Du skal først og fremmest finde den rigtige størrelse på dækkene, du skal vælge mellem de mange mærker, og du skal vælge, om du vil købe vinter- eller sommerdæk. Disse er blot nogle af de valg, der skal træffes, inden du står med det rigtige dæk til bilen i hånden. Hvis du køber dine dæk hos en mekaniker, er der typisk meget rådgivning at hente; mekanikeren kan hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse, ligesom han kan guide dig til, hvilke dæk, der er gode. Alternativt kan du købe dine dæk på nettet hos en af de mange autoshops – fx Tirendo, men også thansen og Quickpot forhandler sommer- og vinterdæk online.

Hvis du vil spare penge på dine dæk, er det dog en god ide at købe dem online – her kan du sammenligne priser på de forskellige dæk, inden du køber. På bilens registreringsattest kan du læse, hvilken størrelse dæk, du skal købe – og du mangler så blot at finde ud af, om dine nye dæk skal være vinter- eller sommerdæk. Nogle kører med vinterdæk året rundt, fordi de tror, vinterdæk er sikrest. Dette er dog ikke tilfældet – hvorfor kan du læse mere om her.

For din sikkerheds skyld – to sæt dæk

Den bedste og sikreste løsning er at købe et sæt sommer- og et sæt vinterdæk. Som navnene antyder, er dækkene beregnet til kørsel i forskellige sæsoner. Dette er der en grund til. Vinterdæk fungerer bedst på kolde sneglatte veje; de har et bedre vejgreb til glatte veje, hvorfor de er sikrest at køre med, når det er glat. Sommerdæk fungerer derimod bedst til kørsel på varme veje – sommerdæk er mere sikre i varmere vejr. De er ligeledes modstandsdygtige over for aquaplanning, som nemt kan opstå på våde sommerveje. Derfor: Køb to sæt dæk for din egen – og dine medtrafikanters – skyld.

Hvad er forskellen?

Forskellen på vinterdæk og sommerdæk er primært den gummiblanding, de er lavet af. Vinterdæk er grundlæggende blødere og mere fleksible i koldt vejr, end sommerdæk er. Vinterdækket er opbygget af en stor mængde lameller, som forbedrer vejgrebet i sneglat vejr. Derudover giver dækkets opbygning en kortere bremselængde på kolde og sneglatte veje.

Sommerdækket er derimod opbygget med større ensartede overflader, som gør dækkene mere velegnede til varme veje. Sommerdæk har et bedre vejgreb og giver bedre kørselskomfort i varmt vejr, end vinterdæk gør.

To sæt dæk er bedre for økonomien

Det kan koste mange penge at skulle købe to sæt nye dæk på én gang – dette er dog ikke nødvendigt. Du kan købe de dæk, der passer til sæsonen, nu – og købe de andre, når sæsonen skifter. Under alle omstændigheder, er det klogest at købe to sæt. Det er klogest og sikrest – men det er også bedre for totaløkonomien. Vinterdæk bliver slidt hurtigere end sommerdæk, hvorfor det ikke kan betale sig at køre med vinterdæk året rundt. Derudover giver det et større energiforbrug at køre med vinterdæk om sommeren. Altså: Køb to sæt dæk – det er klogest, sikrest og billigst på den lange bane.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *