GUIDE: Sådan skifter du dæk

Dækskifte er noget, som vi alle må demonstrere, at vi kan finde ud af før eller siden. Det er ikke sikkert, at du punkterer ude på vejen, men før eller siden kan det være nødvendigt at skifte fra sommerdæk til vinterdæk – eller omvendt. Og så er det med at have sit håndværk i orden. Og det er da heller ikke særlig kompliceret. Har du 10 tommelfingre, så er det stadig ikke et problem. Så længe du har den rette guide og et par dæk at skifte med, så bør du kunne klare dig.

For din skyld giver vi dig en nem guide til, hvordan du skifter dæk på din bil. Under guiden finder du desuden information om, hvad der er af lovkrav til dine dæk. Skulle du i øvrigt finde ud af, at det er på tide at anskaffe ny dæk, så kan du finde en guide til de rette sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk via linket, hvor du også nemt bestiller det rette sæt.

Skift dine dæk med 10 overskuelige trin

Du har værktøjet, du har dækkene. Herunder får du viden om, hvordan du griber hjulskiftet an. Du skal bruge en donkraft, en momentnøgle og selvfølgelig en bil og fire dæk.

Først sikrer du, at bilen står fast ved at trække håndbremsen og sætte den i gear. Dernæst placeres donkraften cirka 20 cm inde under bilen under anlægsfladen. Donkraften bruges herefter til at hæve bilen en smule.

Når bilen er hævet en smule, løsnes hjulboltene på hjulet. Du hæver nu bilen det sidste stykke, så dækket er fri fra jorden. Hjulboltene løsnes nu helt, og hjulet fjernes.

Når dit hjul er taget af bilen, skal det nye på. Du sætter dine nye sommer- eller vinterdæk på, og hjulboltene spændes i stjerneformation efter hinanden. Vær sikker på, at de er spændt ordentligt fast. Husk desuden at notere dig, hvilke af de gamle dæk som skal på igen om et halvt år, der er henholdsvis højre for- og bagdæk og venstre for- og bagdæk.

Regler til dækmønster og slid

Inden du giver dig i kast med at skifte dine dæk, bør du være opmærksom på, om dine dæk rent faktisk er værd at skifte, eller om du skal ud at have anskaffet dig et nyt par. Der er nemlig regler og love vedrørende dine dæks egenskaber, og disse er til for at beskytte både dig og dine medtrafikanter.

Som minimum kræves det af loven, at dine dæk har et dækmønster på 1,6 mm. Imens dét er lovkravet, så anbefaler både Politiet og FDM dog, at du overvejer at skifte dæk, når mønstret er på 3,0 mm. Ved mindre nedsættes dækkes egenskaber nemlig markant, og du udsætter derfor dig selv for fare. Ved for lavt et dækmønster er der nemlig dårlig modstand mod eksempelvis akvaplaning og hurtige opbremsninger.

Én ting man skal huske er, at berøringen mellem dæk og vej blot er på størrelse med en håndflade. Derfor er det helt essentielt for sikkerheden, at dækket har egenskaberne til at tage helt optimalt ved asfalten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *